Netop hjemvendt fra travetur i Pyrenæerne, Spanien, kommer min kollega Jeppe Jensen nonchalant og kaster et par plader 70 % chokolader på Chokoladeklubbens bord. Fra en superb mester-chokoladeproducent fra den franske by, Foix. Og med en kommentar om, at der er tale om en “forklædt” Valrhona. Hvis ikke interessen var vagt nu, så blev den det straks.
Genkendelsens glæde over smagen kom straks – næsten som en bibelsk oplevelse. For her var tale om en chokolade med en smag, som vi kun én gang tidligere har smagt: Smagen gav straks minder om klubbens hidtidige topscorer og den bedste chokolade, vi nogensinde har smagt: Nemlig Valrhonas Cao Grande 70 % (se tidligere anmeldelse) – og som måske er verdens bedste chokolade.
Er det den samme chokolade, bare i en forklædt indpakning? Sidst vi smagte Cao Grande var i 2011, men den har ikke været at opspore siden. Så tak, Jeppe – fantastisk smag, vi her er blevet budt!
Dokumentation for at Jeppe faktisk var hos Mazas Chocolatier i Foix, Frankrig, ses af nedenstående foto.
Jeppe
October 18, 2016 at 1:19 pm
Man skulle næste lige smutte forbi Foix i 2017. Chokolade og Tour de France..
http://www.dr.dk/sporten/cykling/her-er-tour-ruten-2017-enkeltstart-paa-naestsidste-etape