RSS

Tag Archives: 72 %

Postkort fra Madagascar

Postkort fra Madagascar

Forleden droppede et “postkort” ind fra Madagascar. Det viste sig at være en 72 %-chokoladebar i eksklusiv indpakning. Og chokoladen er også eksklusiv. Syrlig, fyldig, bitre eftertoner og langvarig smag. En mulig top-10 chokolade. Produceret af Coppeneur i Tyskland af Madagascar criollobønner. Ristning i 135 minutter af Julien i 60 kg-batch og conchieret af Andreas i 72 timer i 400 kg batch.

Tak til Peter for forsendelsen. Også tak for de to frugttilsatte 66 % chokolader fra schweiziske Favarger i Geneve – hhv. abrikos og solbær. Søde, men gode.

 
Leave a comment

Posted by on September 5, 2017 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,

Stort udvalg fra Prag

Tak til Jeppe, der har medbragt:

  • To varianter fra Amedei – Toscano Black cioccolato fondente extra på hhv. 63 % og 66 %. Den første for sød og uinteressant. Den anden også sød, men elegant og pirrende af friske søde røde bær.
  • To varianter fra Seed and Been (økologisk, fairtrade og vegan – håndlavet i England) – Fine dark chocolate espresso 58 % og Extra dark chocolate 72 %. Den første noget sød, men godt afstemt med den stærke espressosmag. Den anden dejlig og lækker – som en rigtig god mørk chokolade skal være.
  • To varianter fra Steiner & Kovarik (Tjekkiet) – Extra dark chocolate 70 % og Dark chocolate and cranberries. Hmm… smagen er meget anderledes end normale mørke chocolader, vi smager i klubben. Og ikke til det bedre. Den første er meget sød (trods de 70 %) og smager kraftigt af kokos (“Det minder jo om en bountybar!”, siger Jeppe).
  • Den totale overraskelse: Fra Rococo Chocolates smagte vi Cardamom Dark 65 % (London, England). Chokoladen skilter med hhv. en sølv- og en guldmedalje ved to forskellige internationale konkurrencer. Mums! Anderledes med kardemommesmagen, men lækker og meget anbefalelsesværdig. Hvis ikke det var fordi, der var tilsat kardemomme, så ville chokoladen ryge ind på top-10 over bedste chokolader (men på denne liste hører kun chokolader uden tilsætningsstoffer). Kakaobønnerne er fra producentens egen farm på Grenada (Caribien).
 
Leave a comment

Posted by on August 3, 2017 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Sommerferiechokolader 2016

Altid dejligt at møde ind efter en ferie – især sommerferien. For alle klubbens medlemmer skal jo medbringe chokolade fra hver deres rejsedestinationer, hvis man da ellers har været udenlands.

Tak til Claus for:

  • 70 % Mörk Choklad” fra Sockerbageriet, Helsingborg. Chokoladen var udmærket, men noget sød (den var også købt i Astid Lindgreens verden).

Tak til Peter for:

  • To chokolader fra Godiva (Belgien), købt i Holland. Henholdsvis “72 % Dark Chocolate” som var et glædeligt gensyn fra september 2015, hvor vi smagte chokoladen første gang – et godt hit!
  • Og “85 % Extra Dark Santo Domingo Chocolate“, som var meget markant i syrlighed, men klistrede lidt til ganen. Enten kan man lide den markante chokolade, eller også kan man ikke. Af samme grund var chokoladen var et hit for nogle, mens andre slet ikke brød sig om den. Spændende var den i hvert fald.
 
Leave a comment

Posted by on July 29, 2016 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , , ,

Belgiske chokolader

Claus hjembragte tre chokoladebarrer fra Belgien:

  • 72 % Dark Chocolate fra Godiva Chocolatier i Bruxelles.En ren nydelse, meget fyldig og behagelig, lang eftersmag. Denne chokolade er værd at købe en ekstra af, hvis du snubler over den. Chokoladen er godt valset, og kun en øvet smager kan mærke kakaobønnerne. Blev købt for 4 € (100 g).
  • 70 % Dark Cocoa fra Leonidas i Bruxelles. Den bedste af de tre: Her har vi at gøre med en absolut top 10-chokolade. Blev købt for 2 € per plade (100 g), og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fyldte kufferten op. Syrlighed, fylde, meget finvalset, lang og kompleks eftersmag. Mums! Og så har Chokoladeklubben faktisk smagt denne chokolade én gang før – se dette link.
  • Noir 70 % Éclats de Cacao fra Galler Chocolatier. Jokeren: Blev købt i en butik ala 7-eleven, prisen var rimelig. Også en 100 g plade. Indeholder knuste kakaobønner, som – dejligt nok – blot var ristede, og ikke også kandiserede. Smagen overrasker positivt, men den indplaceres tydeligt længere nede på rangstigen i sammenligning med de to ovenstående.
 
Leave a comment

Posted by on September 22, 2015 in Uncategorized

 

Tags: , , , , ,

Chocolate Negro 70 % og 72 %

Her et par chokolader indkøbt i Spanien. 70’eren er noget sød i det, men på den gode og ikke-for-meget-agtige måde, meeeen lidt tam i smagen. Så er der mere spræl i 72’eren.

IMAG0040 IMAG0041

 
Leave a comment

Posted by on October 25, 2013 in Uncategorized

 

Tags: , ,

Menakao

Hvem skulle have troet, at en 4. generations indvandrer til Madagaskar ville satse på produktion af kvalitetschokolader? Men sådan blev det. Og med succes, konstaterer vi.

Menakao er 72 % kakaopower fra Madagaskar. Den knaser svagt mellem tænderne, er middel fyldig, har en afbalanceret syrlighed og en snært antydning af citrus. “Mena” betyder rød på malagasy (det lokale sprog), og repræsenterer den røde jord, som kakaoen dyrkes i, som er afsat af sediment fra Sambirano-floden.

Dyrket og produceret på Madagaskar.

Link: http://www.menakao.com/

Menakao1Menakao2

 
Leave a comment

Posted by on April 30, 2013 in Uncategorized

 

Tags: , ,