RSS

Tag Archives: Økologisk

Spanske chokolader fra Sevilla

Et final meeting på en uge med deltagelse af to klubmedlemmer skal selvfølgelig afspejles i ikke mindre end 5 forskellige hjembragte chokolader:

Dejlige chokolader. De 4 spanske var alle økologiske.

Særligt Solés plader var meget markante og kraftige i smagen. Som at sætte sig i en Ferrari og trykke på speederen og føle, at det bare rykker! Enten kan man lide dem eller også ikke. Jeg synes, de var fantastiske og syntes om denne markanthed. Top-chokolader, omend ikke helt top 10-chokolader, fordi der mangler en vis balance i smagsindtrykkene.

Spanien - Sevilla

Chokolader fra Sevilla

 
Leave a comment

Posted by on April 5, 2017 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Filthy Rich og Panama

Tak til Anna Marie, der fra Randers har bragt disse skønne barrer:

Filthy Rich 71 %

Denne chokolade overrasker med sin meget markante syrlighed, der hele tiden ligger “på vippen” til at blive for syrlig, men aldrig vipper over og bliver for syrlig, som vi muligvis har smagt i nogle af AMMAs chokolader. Til gengæld fortsætter det syrlige spild i flere minutter – denne chokolade har en behagelig, lang, lang, fyldig eftersmag med syrlige nuancer. Chokoladen smelter godt og er fint formalet. Og så er den økologisk og fairtrade. Filthy Rich ryger ind på top-10 over de bedste chokolader.

Endvidere smagte vi “storebroren” med 80 % – Panama. Dette var en helt anderledes chokolade. Væk var syrligheden, ind var en mere “rund” smag, men overraskende nok var den ikke så kraftig som forventet af en 80’er. Økologisk, fairtrade og single origin. God og anbefalelsesværdig chokolade.

Panama 80 %

Begge lavet af Chocolate and Love.

 
Leave a comment

Posted by on September 23, 2015 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,

Flor do Mar 75 %, Amma Chocolate Organico 12° 54′ S – 38° 27′ W

Endnu en chokolade fra Amma. Denne gang med havsalt. Meget markant saltsmag fra store, tynde flager, drysset over baren. Smagen af salt er altdominerende, som Vesterhavet, det første minuts tid. Så følger den markante syrlighed, der kendetegner de øvrige chokolader, vi har smagt fra Amma. Se links Amma test 1, test 2. Smagen af tørv trådte ikke rigtig frem. Forfatteren af denne artikel brød sig ikke om den kraftige smag af salt, og jeg var ikke alene. Men de fleste gav dog chokoladen høje karakterer.

Lavet efter princippet “From bean to bar”. Dyrket og udvalgt af Diego Badaró og Frederick Schilling. Check producentens hjemmeside: http://www.ammachocolate.com.br/.

 
Leave a comment

Posted by on June 19, 2015 in Uncategorized

 

Tags: , , , ,

Gula Merah 70 %, Amma Chocolate Organico 12° 54′ S – 38° 27′ W

Dén kender vi da… vist nok? Nåh nej, den ligner bare én, vi kender… Fedt! Så er det jo en ny chokolade (og det sker altså ikke ofte, at vi prøver det).

Gula Merah 70 % starter blidt, bliver hurtigt syrlig, meget syrlig, hvor efter de mørke tørvetoner indtræder i eftersmagen. De fleste kunne lide den, færre brød sig ikke om den. Spørg mig, og du får svaret: En fantastisk chokolade, som hører til i toppen af de bedste. Men helt at stå mål med vores tidligere testede Amma kan den nu ikke heeelt – se link (som i øvrigt delte vandende meget, men den var også på 75 %).

Lavet efter princippet “From bean to bar”. Dyrket og udvalgt af Diego Badaró og Frederick Schilling. Check producentens hjemmeside: http://www.ammachocolate.com.br.

Tak til Tanja, der havde indkøbt chokolade hos Johanne’s i Tønder.

 
1 Comment

Posted by on June 19, 2015 in Uncategorized

 

Tags: , , , ,

Image

Venchi biologico 70 % “criollo blanco”

Netop hjemvendt fra en efterårsferie i Rom har ét af klubbens medlemmer trofast hjembragt ikke mindre end fire forskellige chokolader fra “Confezionato da Venchi“. En triologi af mørke chokolader på hhv. 56 %, 75 % og 85 %. Og så denne nedenstående: 70 %.Trilogien er en fantastisk gennemgang af ens bønner med forskellige kakaoindhold. Men 70 %’eren er speciel. Umiddelbart ikke noget særligt, snarere temmelig underspillet og vag i chokoladesmagen. Men den minder om en anden chokolade, vi har smagt, nemlig “Pacari’s Raw 70 % Cloud/Nube“. Interessant… Hvad er sammenhængen? Er der tale om en særlig “hvid kakaobønne”??

Se Venchi’s økologiske projekt her: http://www.venchi.com/us/corporate/bio-project/

IMG_1425.JPG

 
Leave a comment

Posted by on November 11, 2014 in Uncategorized

 

Tags: , , , , ,

Andoir Noir Biologique et équitable 70 % cacao pur beurre de cacao. Verdens bedste chokolade?

Netop hjemvendt fra travetur i Pyrenæerne, Spanien, kommer min kollega Jeppe Jensen nonchalant og kaster et par plader 70 % chokolader på Chokoladeklubbens bord. Fra en superb mester-chokoladeproducent fra den franske by, Foix. Og med en kommentar om, at der er tale om en “forklædt” Valrhona. Hvis ikke interessen var vagt nu, så blev den det straks.

Genkendelsens glæde over smagen kom straks – næsten som en bibelsk oplevelse. For her var tale om en chokolade med en smag, som vi kun én gang tidligere har smagt: Smagen gav straks minder om klubbens hidtidige topscorer og den bedste chokolade, vi nogensinde har smagt: Nemlig Valrhonas Cao Grande 70 % (se tidligere anmeldelse) – og som måske er verdens bedste chokolade. 

Er det den samme chokolade, bare i en forklædt indpakning? Sidst vi smagte Cao Grande var i 2011, men den har ikke været at opspore siden. Så tak, Jeppe – fantastisk smag, vi her er blevet budt!

Andoa Noir 70 % Andoa Noir 70 %

Dokumentation for at Jeppe faktisk var hos Mazas Chocolatier i Foix, Frankrig, ses af nedenstående foto. 

Mazas Chocolatier, Foix, Frankrig

Jeppe foran Mazas Chocolatier, Foix, Frankrig

 
1 Comment

Posted by on August 13, 2014 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,

Chocolat Stella. Superb chokolade fra Schweitz

I mere end 10 år har jeg søgt efter en ganske special chokolade fra Schweitz, som jeg i sin tid smagte i forbindelse med et ophold i Geneve. Men jeg glemte navnet på chokoladen, og prøv lige at Google “chokolade, Schweitz” …! Nix, det lykkedes ikke. Men jeg har i mit forsøg forgæves over årene købt mig fattig i mange andre gode Schweitziske, mørke chokolader.

Men i forgårs fandt jeg dén igen! Og det var ikke et hvilket som helst sted, jeg fandt denne chokolade. Det var nemlig i fabriksudsalget hos Woodshade Organics i den lille by Vrinners på Djurs. Chokoladen er fra Chocolat Stella og er en 75 % ren økologisk chokolade. Nu har jeg smagt megen god chokolade siden jeg første gang prøvede denne chokolade i Geneve, og derfor var min oplevelse også lidt skuffende i forhold til hvad jeg huskede. Men: Det er en fantastisk chokolade, og dens særlige kendetegn (ud over smagen) er, at den trods 75 % kakaoindhold er blød og smeltende i munden.

Fra en længe eftersøgt chokoladeproducent fra Schweitz.

Fra en længe eftersøgt chokoladeproducent fra Schweitz.

 
Leave a comment

Posted by on March 24, 2014 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,