To varianter fra Amedei – Toscano Black cioccolato fondente extra på hhv. 63 % og 66 %. Den første for sød og uinteressant. Den anden også sød, men elegant og pirrende af friske søde røde bær.
To varianter fra Seed and Been (økologisk, fairtrade og vegan – håndlavet i England) – Fine dark chocolate espresso 58 % og Extra dark chocolate 72 %. Den første noget sød, men godt afstemt med den stærke espressosmag. Den anden dejlig og lækker – som en rigtig god mørk chokolade skal være.
To varianter fra Steiner & Kovarik (Tjekkiet) – Extra dark chocolate 70 % og Dark chocolate and cranberries. Hmm… smagen er meget anderledes end normale mørke chocolader, vi smager i klubben. Og ikke til det bedre. Den første er meget sød (trods de 70 %) og smager kraftigt af kokos (“Det minder jo om en bountybar!”, siger Jeppe).
Den totale overraskelse: Fra Rococo Chocolates smagte vi Cardamom Dark 65 % (London, England). Chokoladen skilter med hhv. en sølv- og en guldmedalje ved to forskellige internationale konkurrencer. Mums! Anderledes med kardemommesmagen, men lækker og meget anbefalelsesværdig. Hvis ikke det var fordi, der var tilsat kardemomme, så ville chokoladen ryge ind på top-10 over bedste chokolader (men på denne liste hører kun chokolader uden tilsætningsstoffer). Kakaobønnerne er fra producentens egen farm på Grenada (Caribien).
Et besøg hos Vindanmark.com med vin og tapas udviklede sig til smagning af et par pragtfulde chokolader fra engelske Willie’s Cacao. Chokoladerne er produceret efter princippet “from bean to bar” og kakaoen kommer fra single estates.
Madagascan Gold – Sambirano 71 overraskede meget positivt og ryger ind på listen over top 10-chokolader. Og det er meget længe siden, vi har haft en top 10-chokolade! Her er virkelig tale om en kraftkarl med masser af sommerfrugt og syrlighed, smagen topper efter 20-30 sekunder og aftager langsomt med lang, behagelig eftersmag af mørke bær. Konsistensen føles næsten som god, fyldt chokolade (selvom der ikke er fyld).
Cuban Baracoa 65 – gluscious orange var også en positiv oplevelse, omend den må stå lidt i baggrunden for ovenstående. Kakaoindholdet på 65 % er relativt højt i betragtning af, at der er tale om en tilsat appelsinsmag. Det er muligt, fordi appelsin er tilsat som æterisk olie og ikke – som vi så ofte ser – med kandiseret appelsinskal. Derfor er chokoladen heller ikke sød, som vi ellers normalt oplever for øvrige “appelsinchokolader”. Kan varmt anbefales.
MUMS! Prisen for 3 barer á 50 gram: 75 kr. Det er bestemt en rimelig pris!
Tak til Marianne, der hjembragte disse to pragteksemplarer fra Sicilien til Chokoladeklubbens efterhånden umådelige samling af verdensschokolader. 65 % Neropuro og 50 % Nerolatte. Fra producenten CioMod i byen Modica.
Første indtryk:
To chokoladebarer fra Sicilien, tunge og faste og væsentligt tykkere end gennemsnitlige chokoladebarer i dag.
Eksklusiv indpakning.
Bag på pakken står der under “Ingredienti: massa di cacao, zucchero”. (Øh lidt mærkeligt – kun kakaomasse og sukker – plejer der ikke også som minimum at indgå kakaosmør?).
Og hvor tit får man mad fra Italien, der ikke er godt?
Summa-summarum: Det tegnede rigtigt godt for en fantastisk chokoladesmagning. Læs mere nedenfor…
Stor var skuffelsen derfor, da vi åbnede chokoladerne: Indholdet var i ét stykke – ingen små lækre stykker, der kunne knækkes af og nydes i små bidder. Overfladen var nærmest hvid, ukurant og rå. Tankerne ledtes straks hen på “farmorchokolade” fra barndommen = kogechokolade, der skulle hugges ud i stykker med den store brødkniv. Var vi blevet taget ved næsen af Cosa Nostra? Alt tydede på det. Skuffelsen var enorm, da den første bid blev indtaget: Det var jo nærmest som at spise en alt for tør chokoladekage. For det første måtte vi finde “chokoladejernet”, som er et værktøj til at hugge stykker af chokolade med en vis godstykkelse (vi plejer at bruge det til de store blokchokolader fra Valrhona). For det andet var sukkeret i chokoladen i form af krystaller – det var slet ikke smeltet! Og hvor var chokoladen dog tør! Ja, uha – mafiaen havde vist snydt Marianne godt og grundigt. Men….! Så var det, vi opdagede det meget store tekstfelt på bagsiden af chokoladen. På Italiensk, men oversat med google translate og lidt sund fornuft stod der nogenlunde følgende:
“Produktionen af chokolader fra Modica sker på basis af en gammel metode, der kan dateres tilbage til 700-tallet. Metoden har aldrig undergået en industrialisering og har i øvrigt været uændret gennem århundreder. Chokoladen behandles ved en lav temperatur, der ikke tillader sukker, kakaopasta og naturlige indholdsstoffer at smelte. Chokoladebaren har en mat overflade, undertiden med en irregulær, hvid belægning. For at øge kvaliteten af chokoladen er der ikke tilføjet kakaosmør eller andre fremmede stoffer (vegetabilsk fedt, lecithin), hvilket resulterer i en nemmere fordøjelig chokolade”.
Således oplyst måtte en ny smagning til. Og denne gang var det en ganske anden oplevelse, at smage chokoladen. Nuvel, her er der tale om verdens måske mest mærkelige chokolade, men med den respekt, der er lagt i traditionerne og håndværket, så er det en fantastisk chokolade og uigenkaldeligt helt uden for kategori.
Se dette foto – man kan virkelig se sukkerkrystallerne!
Se lige dette link på youtube – respekt for traditionerne og håndværket!:
Endnu en fantastisk og anbefalelsesværdig chokolade, som vi desværre spiste inden vi kunne anmelde den. Absolut topklasse, men prisen ligger også på de omkring 1000 kr/kg, så det forventede vi også.
Chokoladeklubben 