RSS

Tag Archives: Cao Grande Noir

Andoir Noir Biologique et équitable 70 % cacao pur beurre de cacao. Verdens bedste chokolade?

Netop hjemvendt fra travetur i Pyrenæerne, Spanien, kommer min kollega Jeppe Jensen nonchalant og kaster et par plader 70 % chokolader på Chokoladeklubbens bord. Fra en superb mester-chokoladeproducent fra den franske by, Foix. Og med en kommentar om, at der er tale om en “forklædt” Valrhona. Hvis ikke interessen var vagt nu, så blev den det straks.

Genkendelsens glæde over smagen kom straks – næsten som en bibelsk oplevelse. For her var tale om en chokolade med en smag, som vi kun én gang tidligere har smagt: Smagen gav straks minder om klubbens hidtidige topscorer og den bedste chokolade, vi nogensinde har smagt: Nemlig Valrhonas Cao Grande 70 % (se tidligere anmeldelse) – og som måske er verdens bedste chokolade. 

Er det den samme chokolade, bare i en forklædt indpakning? Sidst vi smagte Cao Grande var i 2011, men den har ikke været at opspore siden. Så tak, Jeppe – fantastisk smag, vi her er blevet budt!

Andoa Noir 70 % Andoa Noir 70 %

Dokumentation for at Jeppe faktisk var hos Mazas Chocolatier i Foix, Frankrig, ses af nedenstående foto. 

Mazas Chocolatier, Foix, Frankrig

Jeppe foran Mazas Chocolatier, Foix, Frankrig

 
1 Comment

Posted by on August 13, 2014 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,

Her er en top 10, måske top 3 chokolade

Her er endnu en smagsbasker fra Valrhona: Andoa Noir 70 % falder med det samme ind på chokoladeklubbens favoritliste, – helt i toppen! Chokoladen har en markant syrlighed, vi ikke har smagt tidligere, særligt i det første halve minuts tid. Smagen er spinkelt fyldig, bittersød og med denne drillende syrlighed, der bliver ved med at hænge ved. Fantastisk chokolade. Fairtrade og økologisk, selvfølgelig.

Et plus er endvidere, at produktionsdatoen fremgår af emballagen. For det gælder med chokolade som med kaffe: Jo tættere på produktionsdatoen, det spises, jo mere smag er bibeholdt. Vi smagte den 4½ måned gammel.

Købt i Salling, pris 48 kr for 100 g. Det er en super pris – fås pt. ikke bedre!

OBS – opdatering 7. november 2013: Chokoladen fås i Irma til 37 kr. for 100 g. Og det er normalprisen. Fedt – afsted til nærmeste butik (ærgeligt, der ikke er flere Irma i Aarhus!).

Image

For år tilbage smagte vi i chokoladeklubben en anden fairtrade, økologisk chokolade fra Valrhona, der hed Cao Grande Noir 70 %. Denne chokolade gik over i historien som den måske bedste chokolade, vi har smagt. Desværre er det ikke lykkedes for os, at opdrive den igen.

Image

 
Leave a comment

Posted by on April 25, 2013 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,