Et final meeting på en uge med deltagelse af to klubmedlemmer skal selvfølgelig afspejles i ikke mindre end 5 forskellige hjembragte chokolader:
- Chocolate Negro 56 % fra Chocolates Solé
- Chocolate Negro 73 % fra Chocolates Solé
- Chocolate Negro 73 % med mandler fra Chocolates Solé
- Chocolate 75 % Perú Cacaco Criollo fra Alternativa 3
- Chocolat Noir Origine Equateur 71 % fra Bovetti Chocolatier (som viste sig at være fransk)
Dejlige chokolader. De 4 spanske var alle økologiske.
Særligt Solés plader var meget markante og kraftige i smagen. Som at sætte sig i en Ferrari og trykke på speederen og føle, at det bare rykker! Enten kan man lide dem eller også ikke. Jeg synes, de var fantastiske og syntes om denne markanthed. Top-chokolader, omend ikke helt top 10-chokolader, fordi der mangler en vis balance i smagsindtrykkene.