RSS

Tag Archives: Top 10-chokolade

Mørk chokolade fra Finland

Fedt! I dag står den for første gang nogensinde på chokoladesmagning af ikke mindre end tre forskellige finske mørke chokolader (den ene (dén til højre) er godt nok produceret i Tyskland, men alligevel…). Det bliver spændende.

Finsk chokolade

 

Chokoladen til venstre er håndlavet af Kultasuklaa

Opdatering efter smagning: Mums – en positiv oplevelse! Smagsindtryk var størst fra venstre mod højre. Kultasuklaa’s chokolade var virkelig god, og vi må notere denne som én af de bedre chokolader, vi har smagt! Dén producent holder vi øje med…

 
Leave a comment

Posted by on August 29, 2014 in Uncategorized

 

Tags: , , ,

Pimped up Guanaja – Piments d’Espelette

Endnu en top-kvalitetschokolade fra Mazas Chocolaterie, Foix. 70 %, selvfølgelig. Tak, endnu engang, Jeppe, for hjembringelsen heraf!

Umiddelbart syner emballagen ikke af noget stort, men med navnet “Guanaja” som første ord på etiketten (på bagsiden! – på forsiden står der intet!!) var interessen vakt. Guanaja kendes også fra Valrhonas produktionslinje, og Jeppe påstår da også, at der er tale om en skjult Valrhona. Guanaja er en lille ø beliggende i det caribiske hav omkring 70 km ud for Honduras nordlige kyst. Guanaja blev opdaget af Christopher Columbus på hans 4. rejse i 1502. Det bemærkes, at det var her, han første gang blev introduceret for kakao. Hmm… 🙂

Efter et halvt minuts tid kom den krydrede og kraftige, men afdæmpede smag af – nogle mente af sort peber, andre mild chili. Indtil en anden fra klubben lagde mærke til ordene skrevet med sort tusch og håndskrift: “Piments d’Espelette“. Der er tale om en variant af chili, der dyrkes i den lille franske kommune Espellette i Pyrenæerne. Planten kom oprindeligt fra Mexico og i mindre grad fra Sydamerika og blev introduceret til Frankrig i det 16. århundrede. Her er nok koblingen til Columbus’ opdagelsesrejser… Krydderiet indgår nu i det traditionelle Baskiske køkken (og altså nu også denne chokolade), hvor det delvist har erstattet sort peber.

Der er populært sagt tale om en “pimped-up Guanaja ala Valrhona” efter vores bedste vurdering. En chokolade, der absolut hører til i top-10 af de bedste chokolader.

Piments Espelette Piments Espelette

 
Leave a comment

Posted by on August 14, 2014 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,

Chocolat Stella. Superb chokolade fra Schweitz

I mere end 10 år har jeg søgt efter en ganske special chokolade fra Schweitz, som jeg i sin tid smagte i forbindelse med et ophold i Geneve. Men jeg glemte navnet på chokoladen, og prøv lige at Google “chokolade, Schweitz” …! Nix, det lykkedes ikke. Men jeg har i mit forsøg forgæves over årene købt mig fattig i mange andre gode Schweitziske, mørke chokolader.

Men i forgårs fandt jeg dén igen! Og det var ikke et hvilket som helst sted, jeg fandt denne chokolade. Det var nemlig i fabriksudsalget hos Woodshade Organics i den lille by Vrinners på Djurs. Chokoladen er fra Chocolat Stella og er en 75 % ren økologisk chokolade. Nu har jeg smagt megen god chokolade siden jeg første gang prøvede denne chokolade i Geneve, og derfor var min oplevelse også lidt skuffende i forhold til hvad jeg huskede. Men: Det er en fantastisk chokolade, og dens særlige kendetegn (ud over smagen) er, at den trods 75 % kakaoindhold er blød og smeltende i munden.

Fra en længe eftersøgt chokoladeproducent fra Schweitz.

Fra en længe eftersøgt chokoladeproducent fra Schweitz.

 
Leave a comment

Posted by on March 24, 2014 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,