RSS

Tag Archives: 70 %

Pacari Piura Quemazón – single region fine chocolate

En fantastisk chokolade, ingen tvivl om det. Desværre nåede vi at spise det hele før vi fik tid til at anmelde chokoladen, så vi må prøve den igen. Kan absolut anbefales. International chocolate awards guldmedalje 2012!

IMAG0049

 
Leave a comment

Posted by on October 25, 2013 in Uncategorized

 

Tags: , , , , ,

Chokolade fra Friis-Holm i ny guld-kåring!

Friis-Holm Chokolade vandt en guld- og to sølvmedaljer, da Europas bedste chokoladebarer blev kåret i London under International Chocolate Awards 2013.


 Friis-Holm Chokolade 

Friis-Holm er en lille familievirksomhed, der producerer og importerer gourmetprodukter og i særdeleshed chokolade – i spidsen står kokken Mikkel Friis-Holm. Og han glæder sig over, at han den 9. maj høstede hele tre medaljer ved International Chocolate Awards 2013 i London.

Se mere på dette link: Friis-Holm Chokolade er Europas bedste.

 
Leave a comment

Posted by on May 24, 2013 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , , , ,

Premium 70 % sea salt & pecan – af Marabou

“Premium” henviser til Marabou’s serie af mørke chokolader, som Marabou selv kalder for “en rigere mørk chokolade”. Chokoladeklubben anser ikke Marabou’s premium-serie som noget særligt sammenlignet med de fleste andre chokolader, vi smager. Men OK – Premium-serien er et bud på en serie mørke chokolade til en rimelig pris, men forvent ikke nogen større kulinarisk smagsoplevelse.

Set i dette lys må vi vedkende, at udgaven her (med havsalt og karameliserede pecannødder) relativt set overraskede positivt. Det er dog svært at sige noget positivt om selve smagen af chokoladen. Det var saltflagerne og de knasende, karameliserede nødder, der udgjorde det positive. Selve chokoladen er nemlig den velkendte lidt smagsneutrale og smøragtige, klistrede mørke chokolade, som vi kender fra de øvrige af Marabou’s premiumchokolader. Af andet positivt må nævnes, at mindst 30 % af kakaoen kommer fra Rainforest Alliance certificerede leverandører – hvilket vi jo kun kan støtte!

Hvis du køber denne chokolade, så lad være med at se på indholdsfortegnelsen – hvorfor skal der f.eks. smørolie og aroma i??). Hvis du kan lide ægte premiumchokolade, så køb hellere en anden chokolade og accepter, at det koster lidt mere…

Image

 
Leave a comment

Posted by on May 3, 2013 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,

Ocumare – af Amano

Amano betyder vist nok “håndlavet” på italiensk, selvom google translate oversætter det til “elsker”. Men da chokoladen er produceret i USA kan det jo også være lige meget. “Håndlavet” og “elsker” passer egentlig meget godt til denne chokolade, produceret i USA på bønner fra Ocumare-dalen i Venezuela.

Af særlige kendetegn må nævnes vanillesmagen, som først er underspillet, og siden mere og mere markant. Efter flere minutter hænger vanillesmagen ved på tungen – næsten som en snært af sort peber. Dét er specielt.

Amano - ocumare

Købt af Niels, i London.

 
1 Comment

Posted by on May 1, 2013 in Uncategorized

 

Tags: , , , , ,

Her er en top 10, måske top 3 chokolade

Her er endnu en smagsbasker fra Valrhona: Andoa Noir 70 % falder med det samme ind på chokoladeklubbens favoritliste, – helt i toppen! Chokoladen har en markant syrlighed, vi ikke har smagt tidligere, særligt i det første halve minuts tid. Smagen er spinkelt fyldig, bittersød og med denne drillende syrlighed, der bliver ved med at hænge ved. Fantastisk chokolade. Fairtrade og økologisk, selvfølgelig.

Et plus er endvidere, at produktionsdatoen fremgår af emballagen. For det gælder med chokolade som med kaffe: Jo tættere på produktionsdatoen, det spises, jo mere smag er bibeholdt. Vi smagte den 4½ måned gammel.

Købt i Salling, pris 48 kr for 100 g. Det er en super pris – fås pt. ikke bedre!

OBS – opdatering 7. november 2013: Chokoladen fås i Irma til 37 kr. for 100 g. Og det er normalprisen. Fedt – afsted til nærmeste butik (ærgeligt, der ikke er flere Irma i Aarhus!).

Image

For år tilbage smagte vi i chokoladeklubben en anden fairtrade, økologisk chokolade fra Valrhona, der hed Cao Grande Noir 70 %. Denne chokolade gik over i historien som den måske bedste chokolade, vi har smagt. Desværre er det ikke lykkedes for os, at opdrive den igen.

Image

 
Leave a comment

Posted by on April 25, 2013 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , ,