RSS

Xocolata Jolonch

Tak til Jan for et par gode, spanske plader på hhv. 60 % og 90 % kakakoindhold, fra Catalonien. Særligt 90 %’eren har karakter og indholdet af naturlig vanille giver tilpas med sødme til den høje kakaoprocent.

Fabrikken har en spændende historie – tjek hjemmesiden: http://www.xocolatajolonch.com/

Spanien - Barcelona

Barcelona

 

Advertisements
 
Leave a comment

Posted by on April 5, 2017 in Uncategorized

 

Tags: , ,

Coklat Hitam

Hvem skulle have troet det: En Malaysisk chokolade – og så oven i købet en mørk chokolade (kakaoindhold dog ikke oplyst, og så indeholder den både emulgator og vegetabilsk fedt).

Chokoladen overrasker positivt, men når dog ikke de europæiske standarder for god, mørk chokolade. Undertoner af noget eksotisk, krydret – i retning af kaffe.

Tak til Jeppe for at hjembringe chokoladen fra Malaysia.

Malaysia

Malaysisk chokolade – fra Beryl’s chocolate & Confectionery

 

 
Leave a comment

Posted by on April 5, 2017 in Uncategorized

 

Tags: ,

Dark Sao Thome chocolate 70 %

Tak til Marianne for denne dansk producerede chokolade. Chokoladen er med nibs. Smagen er fantastisk – det er længe siden, vi har haft “top 10-chokolader”, men her er en kandidat. Sjov detalje er vægten: “ca. 55-60 g”.

 
Leave a comment

Posted by on April 5, 2017 in Uncategorized

 

Tags: , , , ,

Sådan måles det magiske knæk i chokolade

I køkkenet på Syddansk Universitet kan en teksturmåler med en ‘kunstig tand’ i form af en probe afgøre sort på hvidt, om chokoladen er tempereret rigtigt. Fysikprofessor Ole G. Mouritsen fortæller her, hvordan det foregår.

Klik på linket for at se video

Kilde: Ingeniøren

 
Leave a comment

Posted by on December 5, 2016 in Uncategorized

 

Tags: , , ,

Willie’s Cacao er mums!

Et besøg hos Vindanmark.com med vin og tapas udviklede sig til smagning af et par pragtfulde chokolader fra engelske Willie’s Cacao. Chokoladerne er produceret efter princippet “from bean to bar” og kakaoen kommer fra single estates.

Madagascan Gold – Sambirano 71 overraskede meget positivt og ryger ind på listen over top 10-chokolader. Og det er meget længe siden, vi har haft en top 10-chokolade! Her er virkelig tale om en kraftkarl med masser af sommerfrugt og syrlighed, smagen topper efter 20-30 sekunder og aftager langsomt med lang, behagelig eftersmag af mørke bær. Konsistensen føles næsten som god, fyldt chokolade (selvom der ikke er fyld).

img_36431

Cuban Baracoa 65 – gluscious orange var også en positiv oplevelse, omend den må stå lidt i baggrunden for ovenstående. Kakaoindholdet på 65 % er relativt højt i betragtning af, at der er tale om en tilsat appelsinsmag. Det er muligt, fordi appelsin er tilsat som æterisk olie og ikke – som vi så ofte ser – med kandiseret appelsinskal. Derfor er chokoladen heller ikke sød, som vi ellers normalt oplever for øvrige “appelsinchokolader”. Kan varmt anbefales.

img_36441

MUMS! Prisen for 3 barer á 50 gram: 75 kr. Det er bestemt en rimelig pris!

Link til webshop

 
Leave a comment

Posted by on September 7, 2016 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , , , , ,

Sommerferiechokolader 2016

Altid dejligt at møde ind efter en ferie – især sommerferien. For alle klubbens medlemmer skal jo medbringe chokolade fra hver deres rejsedestinationer, hvis man da ellers har været udenlands.

Tak til Claus for:

  • 70 % Mörk Choklad” fra Sockerbageriet, Helsingborg. Chokoladen var udmærket, men noget sød (den var også købt i Astid Lindgreens verden).

Tak til Peter for:

  • To chokolader fra Godiva (Belgien), købt i Holland. Henholdsvis “72 % Dark Chocolate” som var et glædeligt gensyn fra september 2015, hvor vi smagte chokoladen første gang – et godt hit!
  • Og “85 % Extra Dark Santo Domingo Chocolate“, som var meget markant i syrlighed, men klistrede lidt til ganen. Enten kan man lide den markante chokolade, eller også kan man ikke. Af samme grund var chokoladen var et hit for nogle, mens andre slet ikke brød sig om den. Spændende var den i hvert fald.
 
Leave a comment

Posted by on July 29, 2016 in Uncategorized

 

Tags: , , , , , , ,

Er du chokoladeallergiker? Tro om igen…

Hurra, lød det fra ét af chokoladeklubbens medlemmer, da hun fandt ud af, at hun alligevel ikke var allergisk overfor chokolade. Men øv, når man hører om årsagen til allergien…

Max. 60 stykker kakerlak i 100 g chokolade

Source: Bugging Out: Chocolate Allergy Linked to Roaches – ABC News

 
Leave a comment

Posted by on June 21, 2016 in Uncategorized